I forbindelse med en CO2-neutral omstilling har alle lande store forhåbninger til brintenergi, idet de mener, at brintenergi vil medføre store ændringer i industri, transport, byggeri og andre områder, bidrage til at justere energistrukturen og fremme investeringer og beskæftigelse.
Især Den Europæiske Union satser stort på udviklingen af brintenergi for at slippe af med Ruslands energiafhængighed og dekarbonisere tungindustrien.
I juli 2020 fremlagde EU en brintstrategi og annoncerede etableringen af en koalition for ren brintenergi. Indtil videre har 15 lande i Den Europæiske Union inkluderet brint i deres økonomiske genopretningsplaner.
Efter konflikten mellem Rusland og Ukraine er brintenergi blevet en vigtig del af EU's strategi for transformation af energistrukturen.
I maj 2022 annoncerede Den Europæiske Union REPowerEU-planen for at forsøge at slippe af med russisk energiimport, og brintenergi har fået større betydning. Planen sigter mod at producere 10 millioner tons vedvarende brint i EU og importere 10 millioner tons vedvarende brint inden 2030. EU har også oprettet en "europæisk brintbank" for at øge investeringerne i brintenergimarkedet.
Forskellige kilder til brintenergi bestemmer dog brintenergiens rolle i dekarboniseringen. Hvis brintenergien stadig udvindes fra fossile brændstoffer (såsom kul, naturgas osv.), kaldes dette "grå brint", og der er stadig en stor kulstofemission.
Så der er meget håb i at fremstille brint, også kendt som grøn brint, fra vedvarende energikilder.
For at fremme virksomheders investeringer i grøn brint har Den Europæiske Union forsøgt at forbedre de lovgivningsmæssige rammer og fastsætte tekniske standarder for vedvarende brint.
Den 20. maj 2022 offentliggjorde Europa-Kommissionen et udkast til mandat om vedvarende brint, som forårsagede udbredt kontrovers på grund af dets erklæring om principperne om ekstralititet, tidsmæssig og geografisk relevans i produktionen af grøn brint.
Der er kommet en opdatering om godkendelsesloven. Den 13. februar vedtog Den Europæiske Union (EU) to bemyndigelseslove, der kræves i henhold til direktivet om vedvarende energi (RED II), og foreslog detaljerede regler for at definere, hvad der udgør vedvarende brint i EU. Godkendelsesloven specificerer tre typer brint, der kan tælles som vedvarende energi, herunder brint genereret ved direkte tilslutning til nye generatorer af vedvarende energi, brint produceret fra netstrøm i områder med mere end 90 procent vedvarende energi og brint produceret fra netstrøm i områder med lave grænseværdier for kuldioxidemission efter underskrivelse af aftaler om køb af vedvarende energi.
Det betyder, at EU tillader, at noget af den brint, der produceres i atomkraftanlæg, tæller med i EU's mål for vedvarende energi.
De to lovforslag, der er en del af EU's brede ramme for brintregulering, vil sikre, at alle "vedvarende flydende og gasformige transportbrændstoffer af abiotisk oprindelse" eller RFNBO (Renewable Flyding and Gasformig Transport Fuel of Abiotic Resources), produceres af vedvarende elektricitet.
Samtidig vil de give brintproducenter og -investorer lovgivningsmæssig sikkerhed for, at deres brint kan sælges og handles som "vedvarende brint" i EU.
Opslagstidspunkt: 21. feb. 2023