Den 30. januar udgav British Petroleum (BP) rapporten "World Energy Outlook" for 2023, der understregede, at fossile brændstoffer på kort sigt er vigtigere i energiomstillingen, men den globale energiforsyningsmangel, CO2-udledningen fortsætter med at stige, og andre faktorer forventes at accelerere den grønne og lavemissions-omstilling. Rapporten fremlagde fire tendenser inden for global energiudvikling og forudsagde en lavkulbrinteudvikling frem til 2050.
Rapporten påpeger, at fossile brændstoffer på kort sigt vil spille en vigtig rolle i energiomstillingsprocessen, men den globale energimangel, den kontinuerlige stigning i CO2-udledning og den hyppige forekomst af ekstremt vejr vil accelerere den globale energigrønne og lavemissionsomstilling. En effektiv omstilling skal samtidig tage fat på energisikkerhed, overkommelighed og bæredygtighed. Den globale energifremtid vil vise fire hovedtendenser: kulbrinteenergiens faldende rolle, den hurtige udvikling af vedvarende energi, den stigende grad af elektrificering og den fortsatte vækst i lavt kulbrinteforbrug.
Rapporten antager udviklingen af energisystemer frem til 2050 under tre scenarier: accelereret overgang, netto-nul og ny energi. Rapporten antyder, at CO2-udledningen i det accelererede overgangsscenarie vil blive reduceret med omkring 75 %; I netto-nul-scenariet vil CO2-udledningen blive reduceret med mere end 95 %; I det nye dynamiske scenarie (som antager, at den samlede situation for verdens energiudvikling i de seneste fem år, herunder teknologiske fremskridt, omkostningsreduktion osv. og global politisk intensitet, vil forblive uændret i de næste fem til 30 år), vil de globale CO2-udledninger toppe i 2020'erne og reducere de globale CO2-udledninger med omkring 30 % inden 2050 sammenlignet med 2019.
Rapporten argumenterer for, at lavkulbrinteindhold spiller en nøglerolle i den lavemissionsbaserede energiomstilling, især i industrier, transport og andre sektorer, der er vanskelige at elektrificere. Grøn brint og blå brint er de vigtigste lavkulbrintesektorer, og vigtigheden af grøn brint vil blive forstærket i takt med energiomstillingsprocessen. Brinthandel omfatter regional pipelinehandel til transport af ren brint og maritim handel med brintderivater.
Rapporten forudsiger, at den lave efterspørgsel efter kulbrinter i 2030, under scenarierne med accelereret overgang og netto-nul, vil nå henholdsvis 30 millioner tons/år og 50 millioner tons/år, hvoraf de fleste af disse lave kulbrinter vil blive brugt som energikilder og industrielle reduktionsmidler til at erstatte naturgas, kulbaseret brint (bruges som industrielle råmaterialer til raffinering, produktion af ammoniak og methanol) og kul. Resten vil blive brugt i kemikalier og cementproduktion.
I 2050 vil stålproduktionen tegne sig for omkring 40 % af den samlede lave efterspørgsel efter kulbrinter i industrisektoren, og under scenarierne med accelereret overgang og netto-nul vil lave kulbrinter tegne sig for henholdsvis omkring 5 % og 10 % af det samlede energiforbrug.
Rapporten forudsiger også, at brintderivater under scenarierne med accelereret overgang og netto-nul vil tegne sig for henholdsvis 10 procent og 30 procent af luftfartens energibehov og 30 procent og 55 procent af maritim energibehov i 2050, mens størstedelen af resten vil gå til den tunge vejtransportsektor. I 2050 vil summen af lavkulbrinte- og brintderivater tegne sig for henholdsvis 10 % og 20 % af det samlede energiforbrug i transportsektoren under scenarierne med accelereret overgang og netto-nul.
I øjeblikket er prisen på blå brint normalt lavere end prisen på grøn brint i de fleste dele af verden, men omkostningsforskellen vil gradvist mindskes i takt med at teknologien til fremstilling af grøn brint udvikler sig, produktionseffektiviteten øges, og prisen på traditionelle fossile brændstoffer stiger, fremgår det af rapporten. Under den accelererede overgang og netto-nul-scenariet forudsiger rapporten, at grøn brint vil tegne sig for omkring 60 procent af den samlede andel af lavkulbrinte i 2030 og stige til 65 procent i 2050.
Rapporten antyder også, at den måde, hvorpå brint handles, vil variere afhængigt af slutanvendelsen. Til anvendelser, der kræver ren brint (såsom industrielle højtemperaturopvarmningsprocesser eller vejtransport), kan efterspørgslen importeres fra de relevante områder via rørledninger. Til områder, hvor der er behov for brintderivater (såsom ammoniak og metanol til skibe), er omkostningerne ved transport via brintderivater relativt lave, og efterspørgslen kan importeres fra de mest omkostningsfordelege lande verden over.
I Den Europæiske Union forudsiger rapporten for eksempel, at EU under den accelererede overgang og netto-nul-scenariet vil producere omkring 70 % af sine lave kulbrinteindhold i 2030 og falde til 60 % i 2050. Af importen af lave kulbrinteindhold vil omkring 50 procent af den rene brint blive importeret via rørledninger fra Nordafrika og andre europæiske lande (f.eks. Norge, Storbritannien), og de resterende 50 procent vil blive importeret ad søvejen fra det globale marked i form af brintderivater.
Opslagstidspunkt: 6. februar 2023